Hårtab: de mest almindelige årsager

Androgenetisk alopeci — arveligt hårtab — er langt den hyppigste årsag hos både mænd og kvinder. Hårsækkene er genetisk følsomme over for hormonet DHT, og hvert nyt hår bliver tyndere og kortere, indtil sækken til sidst holder op med at producere synligt hår.

Hos mænd starter det oftest i tindingerne og i issen. Hos kvinder ses det typisk som en generel udtynding hen over issen, mens hårgrænsen bevares.

Graviditet, fødsel, overgangsalder, stop eller skift af p-piller og sygdom i skjoldbruskkirtlen kan alle sætte hårets vækstcyklus ud af balance. Hårtabet kommer ofte to til fire måneder efter den udløsende begivenhed, hvilket gør det svært at koble sammen med årsagen.

Kraftig fysisk eller psykisk belastning kan skubbe mange hår ind i hvilefasen samtidig. Resultatet er et markant hårtab, der føles voldsomt, men som i mange tilfælde er forbigående, når den udløsende faktor forsvinder.

Jernmangel, lavt D-vitamin, meget hurtigt vægttab og proteinfattig kost påvirker hårvæksten. Visse typer medicin — blandt andet blodtryksmedicin, antidepressiva og kemoterapi — kan også give hårtab som bivirkning.

• Jern- og ferritinniveau
• Skjoldbruskkirtlens funktion
• D-vitamin og B12
• Ændringer i medicin de seneste 3-6 måneder

Stramme frisurer, extensions, hyppig blegning og varmebehandling kan give traktionsalopeci, hvor hårsækkene beskadiges mekanisk. Opdages det tidligt, kan håret ofte vokse tilbage; sker skaden over mange år, kan tabet blive permanent.

Kom hårtabet pludseligt, sidder det i afgrænsede pletter, eller følger det med kløe, ømhed eller skældannelse, bør du tale med din læge. Er årsagen arveligt hårtab, handler det derimod om at vælge, hvordan du vil håndtere det — fra medicinsk behandling til Scalp Micropigmentation, der giver indtryk af tæt, kortklippet hår.